Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 221
Hu (til Sylvia)
Luk Gittret op for mig. I seer,
han er en Nar. Mig Fyrstens Secretair,
I frem for denne Nar og denne Praier,
som kun om Heltedrømme taler,
ret skjønsomt valgte. Snart I fandt,
at Tapperhed er ugalant,
og at den anden Herre var
en flau, en reen gediegen Nar.
Men Alt, hvad disse mangled, spandt
din Phantasie saa smukt isammen,
og mig, mit Billed, deri fletted,
som Solen ind i Regnburammen.
Hver Brøst din Elskovsaande sletted
saa gandske ud, at jeg nu tør
tilsværge dig: jeg elskes bør.
Aabn Haugens Gitter, at i Eden
jeg Eva fange kan. Opluk
for mig, for Adam, Saligheden.
Luk op med kjelne, varme Suk
Din Barms Gelender, dine Arme
— saa hvide som de Svaner to, der drage
i Himlen Elskovsengles Rosenkarme —
at jeg i Eva Eden finder.
Hyl Ha! Hyl Ho! En Bøddel binder
snart fast i Halsen Eders Klage. —
Sylvia.
Hør Herre! hørte I dog ret
mit Svar til disse Cavallerer?
Hu.
Ved Himlen, Ja. Og det er det,
som nu mit Haab saa stor en Ret,
saa himmelstor en Ret beskjærer.
Har jeg ei Ret? Ret til at tåge
Hvad I fra disse lod tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
