Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.224
Ho.
Ja ei saa lige
Den sande Grund vi Jer bør sige.
Thi maaskee, fik I den at vide,
I Kongen bad at lade sønderslide
flux alle Tre, istedetfor
vi nu skal hænges i en simpel Snor.
Sylvia (kommer ud af Gitterporten).
Har I om mig?
Ho.
Nei, tænk ei Sligt
Ha.
Vi glemme saa vor Ridderpligt?
Hu.
En liden Løgn — Spøg. Høist undskyldeligt
Uskyldig Løgn —
Sylvia
Nei Løgn er styg,
om nok saa liden. Varmet Ryg
den altid dog fortjene kan
til Poenitentse! Men at man
for hverdags Løgn vil Halse knække,
det troer jeg neppe. Maaske blot
en Spøg, som sigter — godt, ret godt!
til visse tappre Folk at skrække. (vii gaae).
H a (trækker Kaarden. Til Sylvia).
Nei staae! I døer paa Stedet, hvis
I ikke svarer os betids.
Tilgiv mit Ugalanterie
for Galgens Skyld, jeg svæver i.
Hu.
Svar, Skjønne, svar; thi Kongers Harme
beholder længe al sin Varme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
