Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 225
Ho (trækker Kaarden).
Og kategoriskt absolut,
svar, og undskyld mig, Englcglut.
Ha.
Svar, svar, thi ellers eet Minut
skal være nok til bort at røve
de Ynder, som I kan behøve
til Festdragt paa Triumphen, I
skal feire over To.
H U (trækker Kaarden).
Ja bi!
Svar nu, Madam! Nu Dødens Skræk
i Sveed mit Sagtmod skyller væk.
Nu, Kongens Lune spiller om
en to-tre dyrebare Liv
med Eders Skjønhed til sin Terning
— en gruelig tyrannisk Gjerning —
hav Medynk, Grumme, Svaret giv.
Sylvia.
I Sandhed, med Medlidenhed
Jeg seer, I rase. Vel da, kom
om et Qvarteer at faae Besked.
Af denne Haand I Straae skal drage
Om Død Og Liv. Kom da tilbage. (Cavalereme gaae)
Med Fyrsten kommer jo og hans Skygge:
saa mange Narre med krumme Rygge
og tykke Pander men tynde Hjerner;
for Hjerter have de tunge Stjerner.
Og disse Skygger, de lægge sig
imellem Fyrsten og Folket, liig
en Ørken mellem to Paradiser.
Kald disse Hof, kald dem Fyrstens Glands,
som om Rubinæblet Guldløvkrands ;
jeg kalder — hører du Nattergal,
du som i Fuldmaanens Kroningssal,
hvor Natten favner de tause Stjerner,
Digterverlcer I. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
