Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Anden Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Digterverker.
Hu.
Isaafald Ven ! vi lige ere. (til Kongen).
Ha leved du, du kunde heraf lære ! (ta Ho).
Besynderligt at Ha er borte,
Han tigger Peder vel i Himlens Porte?
Ho.
Hans Urne ligger der isønderslagen.
I Helved er han Selv for længe siden.
Hu.
Lad os til Helved svæve ned, at Tiden
ei gaacr med Tant : Vi kan jo spøge siden
i Sol- og Maaneskin, Nu Prinds ! kom med !
Ha Luen, seer jeg, ret tilgavns dig sved;
du vandrer jo endnu i Flammelagen.
Ho.
Til Helved ned, at Djæveien kan svide
de gamle Sjeleflekker hvide!
Kom Konge ! Du kan nok til meer Ild trænge ;
(blot for os Selv har vi at bøde, men
du for enhver af disse smaa Tyraner
som suge ud, i Ly af Fyrstens Banner
og paa din Regning, fordi du ei saae
de Klagende, de Arme og de Smaae)
Følg med; du til et Svovlbad nok kan trænge.
Naar vi saa komme luttrede igjen,
da kan vi, efter Tykke, Himmelen
besøge, eller ogsaa Jordens Enge. (de gaae)
Kongen.
Vee! er der Gift saa graadig, at den meer
end Livet, selv Forstanden kan opæde?
— Bort fremmed Sorg, her nok af Kummer er !
Hu.
Vi komme karske, rensede igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
