Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Anden Act - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 253
lad dem en tabt Forstand oplede!
Min hele Mandskraft, at jeg ikke mister,
Hvad jeg tilbage har, med Sorgen tvister.
Nu vil jeg bære bort min blege Glæde,
min hyldeblomstrende min smukke Kummer,
ak, begge i een Liljeknop i Slummer.
0 kunde du, o Sylvia i Himlen
see al min Sorg for Sylvia paa Jorden,
see, hvor min Ømhed sig i Natten klæder,
see, hvor jeg pynter ud dit elskte Liig
med Elskovs Taarer, og med Fyrste-Hæder
Ak, vilde det i Himlen glæde dig? —
(tåger Sylvia i Favnen)
Ligg Gode! Guden har jo Engle hentet,
og tomt, men skjønt igjen staaer Monumentet!
(bærer Sylvia ud)
TREDIE ACT
FØRSTE SCENE
(Kongens Hal. Sylvia smykket som Dronning paa Thronen. Kongen i fyrstelig Dragt,
Kongen.
Hun smiler — ak! som om hun saae
sin Pragt, sin Sørgefest! O var det sandt?
et Morgenskjær let over Læben randt?
(betragter hende opmærksomt. Ryster paa Hovedet).
Ak nei, ak nei! Nei Himlen vil opdynge
sin Skat bestandig. Jorden maa
paa Skjønhed arm, paa Dyder øde,
som plyndret Grav snart under Himlen staae.
Ak saadant Dødssmiil er en Sky, hvor søde
Smaaengle med Sneklokkevinger synge:
her boede ikke Synd, blot Dyd og Vid
paa denne Mund, som her paa Kinden sover
lig liljeblomstrende Seraph, der blid
i stille Æther slumrer over
sit sammenslagne Sølvervingepar. (en Page kommer).
foran Thronen, betragter Sylvia).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
