Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.256
Besynderligt! jeg vilde neppe troe
det, skjøndt jeg saae det med mit eget Syn,
at tusind — Tusinder af Engle skulde,
skjøndt En i Stjerneskin, og En i Lyn,
og En i Morgen-, En i Aftenskyen,
i Nordlys En, i Regnbuskin en Anden,
kort, To i Pragt var ikke eens hinanden, —
i Aasyn ligne Lionel tilfulde,
om Øiet stolte, men om Munden hulde.
— Ja Lionel var Alle, Alle dig.
Deraf, maaskee, det kommer sig,
(Ak har du savnet mig?) at jeg saalænge
omflaggred Himmelens violblaae Enge,
hvor Stjerner vaied, Liljer liig, og smaae
Gudsengle glade vugged sig derpaa
som tusindmalte Sommerfugle. Vist
tilgiver, Elskte, du, som nu du veed,
at Lionel og al hans Kjærlighed,
blandt tusind Lioneller hist,
blev ikke savned.
Kongen (aabner tine Arme.)
See din Kjerlighed,
her er den jo, ak Sylvia, stig ned.
Sylvia.
Det vidste jeg, Gode! da jeg afsted
til Himlen svæved’, for Godt at bede
for Lionel, skjønneste Blomst hernede.
Det var min Vinge, thi Englene hist, —
hvis smiilsvøbte Storhed jeg saae, hvis Sang
jeg hørte, fra blomstrende Skyer sprang
med Stjernernes skinnende Cymblers Klang,
ei elskte mig, naar de ei havde vidst
at jeg var Lionels Brud. Thi Alle,
selv mindste Seraph, som Sommerfugl stor,
der laae bag en Morgenskyes Rosenflor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
