Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium 255
Det er jo Spot. Alt er mig nu forhadt. (en Pause)
Mit Alter være Sylvias Gravmæle;
hos hende vil jeg Morgen — Aften dvæle.
Hver Mand i Landet der skal Døden bande,
som borttog Døttre-Dydernes Fyrstinde,
saa nu ei meer, hvad Dyder er, de vide,
saa nu — Ha, ere mine Syner sande? (betragter Syivia n*rved.)
Ei Afsinds vilde? ikke Dumheds blinde?
Ved Himlen! Rosenknoppens unge Glød
mig syntes op i Kinden skjød,
saa reent som Glimt af første Dag.
(knæler ned for hende og seer Syivia i Ansigtet.)
Tys! Stille for Guds Skyld, o var det Bedrag?
Kun Gjenskin fra Dronningens Fløiels Tunik?
For Himlens Skyld! Seer jeg ei? Angest og Fryd!
det Rosenblad voxer paa Kinden. 0 gyd,
gyd Vid i min Sjel og gyd Sands i mit Blik!
Hun aander! hun aander! — Tys! Var det en Lyd?
(bøier Øret ned mod hendes Mund.)
Jo — Himmel! jeg hører. Ha var det Bedrag?
Jeg kan for mit eget — mit Hjerte — dets Slag —
ei høre. Jo Himmel! Guds Underværk. (Syivia reiser sig op.)
Kongen.
Ha! (farer tilbage med Haanden for Øinene.)
Syivia (fantaserende.)
0 Lionel! o elskte Konge, Ah,
ei Haand for Øiet nu. Alt godt er gaaet.
Tvivi ei! Tro, Himlen ei forsmaaed
de gode Hjerter nogensinde!
Kongen.
Nu veed jeg. Dette kan ei svinde.
Syivia.
Jeg tusind Cherubim, hvis Vinger lued,
og tusind Seraphim, hvis Øie loe,
— men Alle Lionel — i Himlen skued,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
