Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Anden Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Digterverker.
der har sit Gudeansigt præget i
— saa siger Faer — i hver en Normands Hjerte
og hvis En glemmer daarligt, at det staaer der,
saa er det stemplet dybt i gamle Runer.
Og troer du ei, saa viid, jeg elsker mig,
og altsaa Landet, som mig laaner Liv!
Thi før jeg sov, og drømmed neppe: før
jeg saae vel Qvæget, sagde det var Qvæg
og intet Mere; nu er det og Græsset,
et Liv fuldtsyngende omkring mig.
Jeg gaacr ei mindste Skridt foruden at
jeg seer dig, skjøndt den Samme, tusinddobblet
Ja jeg maa hoppe, og mig synes, at
jeg svæver gjennem Luften for ei træde
de skjønne Billeder isønder, som
af hvert et Græsstraa sig udvikle, blot
jeg dvæler der et enkelt Øieblik.
Sinclar.
Jeg troer. Jeg bytted’, favre Qvinde,
ei dig for Guds den bedste Engel bort.
Ragnhild.
Min Mand! Du er mit ene Fædreland,
det Land, som jeg befolke skal med Kjæmper,
Hg’ Jordens Førstefødte Thor og Balder.
Sinclar.
Det Fædreland, Du sagde Ragnhilds er,
vil synke ned, naar Ragnhild døer, som Jorden,
der tryktes skrumpen i sin Afgrund, som i
en Grav, hvorover Stjernerne som Hyldens
Smaablomster nikke, ned, da Guderne,
dens første Folk, sig svang mod Himlen med
et kraftfuldt Spænd.
Ragnhild.
Ja sandt, du døer med mig,
og strøer med ivrig Haand paa Ragnhilds Høi
din Høsts Dage!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
