Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Anden Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 315
din Faers og Moers og dine Fædres Liv
opklækkede, og gav dem Styrke og
sin Rigdom og et Rum til Tumleplads,
før de med en behag’lig Træthed lagde
sig i den mosebløde Gravseng, som
det gjæstevenligt reder paa den Plads,
den samme Plads, hvor det de unge Liv
først fandt og ammed? Er jeg kjærere
— saa svar oprigtigt, og min Sandhed skal,
om seen, fuldkommen være — end det Land,
hvis Luft belived Dig, hvis Himmel gav
dig dine Øine, og hvis Sne dig laante
din Skjønheds ene Farve, mens den anden
af samme gaverige Haand i Vuggen
du fik: dens Alperosers Farve?
Ragnhild.
Mand!
Du er mit Fædreland! Om Vinden blotted’
din Arm blandt Pjalter, skjøn den var og kjær
som Marmorfjeldet purpurindbaldyret,
naar blomsterfulde Vedbend og Linbændler
i Luften vugge, visende den Skjønhed,
de let beskygge. Var du arm — o vel
jeg elsker dig som Finnen, der jo døer
for magre Fjelde, som om Mos var Roser.
Din Skjønhed — thi dit Legem er kun Skjønhed
jeg elsker som en Normand elsker Norge,
med alle Landets Elves mørkblaae Aarer,
som nu det sidder med dets gyldne Slør
af Ågre, ludende udover Havet, og
med Marmorhjelmens Granqvist vugget vildt
af Himlens høj’ste Skyer. Men din Sjel,
jeg elsker, som en Normand elsker Frihed,
og Friheds Liwagts — hele Folkets — Høvding
den Konge (o jeg synger gamle Sagn)
som drager, liig en Løve, gjennem Landet
for hver en Hyttes Dør den hulde Frihed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
