Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.334
sin Vintermos — et Ord, som Eders Håar,
der skinner mellem disse Drenges Lokker,
Vaarsimmer liig, som hvide Nordlys mellem
de gyldne Stjerner, reiser til en Sølvhjelm,
til alderstegne Løves sølvgraa Man,
der opreist splitter Luften som en Saug!
Et Ord, som fylder Eders gamle Bøsser
med Himlens sikre Lyn, og fejer Rusten,
blot med sin Aande, bort fra Øxens Tand,
og gjør det Sværd, som sortner af
indtørret Bloddug fra jer Vaar, til Solens
vildtgnistrende Straaler mod Skjærsommershimlen,
og blæser Eders Hjerte op til Modets
utømmelige Kogger. Hører gamle Mænd
som staae her, lig’ jer egen Runebauta —
et Dvergemaal, der Alt hvad kjært og helligt
gjentager uden Træthed! Plant det, Unge,
som Axen, hvorom Eders Tanker hvirvle,
udskydende, som Solens Ildhjul Straaler,
vidt Haab og Daad. Som Lønnen plant det,
man binder blomstfuld Humle til; thi dertil
skal lænkes al jer Dyd, og langsmed det
— til sød, til liflig Skygge for jer Alder —
skal alt jert Storværk skyde op mod Himlen,
og klynge sig til Evighed og Ære,
som til dens Stjerner! Nu! Det Ord er Fædreland!
Gudbrandsdølerne.
Ha, Fædrelandet leve! Norge leve!
Gudbrand Seiglestad.
Ja saalænge
et høirødt Banner blomstrer i det — Rødt
betyder Mandemod; Hvidt: Qvindefromhed —
Og denne Blomst skal Landet bære, hvis
ei Himlen selv Sanct Olafs Skjold vil engang
Lidt af sin egen Farve laane. Leve
skal Norge, skjøndt det lever nu et Liv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
