Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 335
som Hellig Olaf leved’ det i Kisten,
hvor Kinden rødmed’, Skjægget voxed’, men
ei Hjertet slog, imod den Tid da Norge
— som Olafs Ungdom — viftede sit Rygte
vidt over Øst- og Vest-Hav, slog det ind
i Sydens Ørken, som en Storm, der fejer
den røde Baunes vredefyldte Aande,
som vort Liiglagen, langsmed lave Aase
og over Dalen. Leve skal det, Mænd,
saalænge i hver Stue staaer et Sværd,
saavist som Ahnebrev i Adelsslot,
og jevntmed Sliul’n hænger Dødspropheten
for Bjørn og Fiender, nedarvet Rifle,
saalænge Hvermand mægter føre sin
Stridsøxe let, som Gjenten fører Vævskee!
(Bifaldstummel.)
Ja er ei Landet skjønt? og lærer i
sin Høihed Barnet Mod? og ikke skabt
til Niddings Amme? Ja med saadant Præg,
som om det var den store Guddoms Ansigt,
som om Gud Fader, da han skabte det,
sin Almagt vilde prøve? Vel — vort Land er skjønt
og sundt og frugtbart under flittig Arm,
med smukke Folk, som Thors og Frejas Børn:
Det kan end høj’re blæse Ynglings Flamme.
Men, var det end foruden disse Dale,
der parre sig til gylden Frugtbarhed
i sød Omfavnelse med Elv og Søe og Bjerg:
saa vilde for os Mænd — ei sandt? — den Frihed,
vor rige Oldtid gav hver Mand til Arv,
og hvoraf vi end eje Kjernen, gjøre
det til en Seng, hvor Tapperhed og Dyd
og Stordaad avles. Ha du norske Mand,
som sidder, liig en Konge, paa den Ager,
din Ætfa’er — maaskee i hans Blod
fløi Gudefunker? — fravandt Dvergene:
Du, som paa vidtstrakt, skovkrandst, elvomgjordet
og bjergbefæstet Odel sidder (ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
