Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.18
fortvivlende, som Fugl i Ørken, om
at gjennemflyve alle Evigheder,
som, skjøndt enhver er lys, i saadan Dynge
optaarne sig, at deres Dybde sortner
— o som en Grav om mig, saa tyk af Blomster,
at jeg i Nat af Vellugt seer mig fangen.
Kun bag mig gaacr min evige Hofmester
Erfaring — ha, lære Aander af Støvet?
thi i hans Tavle staaer, og han belyser
Alt med sin Fakkel, mindste Handling
og svagest Tanke, som, da hist jeg krøb,
igjennemfoer mig.
Ohebiel.
Se Abiriel,
Alt er paa Tavlen opsat klart: saa let
fra dunklest Følelse til Tusmørktanke,
fra den til Ord, saa let som Morgenvind,
fra det til dagklar Handling du kan regne.
Og Alt, den hele Sum, fra første Skrig
indtil dit Dødssuk, er den første Regning.
Den anden er begyndt og fortsat bag
Obaddons Ryg. Og begge disse Rækker
er al din Viden — o saa vidt jo kommen,
at Klodernes Afstand for dig er en Tankes Flugt.
Hvorhelst du dig tænker, du er.
Phun-Abiriel.
Dog blier jeg svimmel, træt ved Skuet af
en Evighed fast i Evighed lænket,
saa Leddet ei kan sees — 0 ligger det
bag en af disse Perler i Guds Belte?
ha eller i et af Mellemrummene ?
Ohebiel.
Speid gjennem Alle, det er Aandens Kald.
Men fandt du Ringens Led, den slet var gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
