Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.24
og fryded’ os som Konger over Tusind
af Dyr og Planter.
Phun-Abiriel.
Se her den sorte Kilde til mit Mismod,
som overskyller salig Evighed :
Jeg er en Aand, en Verdensring af Tanker,
i alle lav’re Verdner seer jeg ind,
og læser hver en Tanke, som fremavles
i Sjelene, der vandre rundt paa hver
en Jord i Mulddragt. Men Cajahel,
hvis Tanker ei er Tanker blot, men Liv,
for mig er højere Verden, der er kun
for blinde Tro og vindøjet Phantasie,
ei for Fornuften aaben . . 0 som hist
jeg svimled, naar jeg over Graven lod
min Tanke flyve. Og endskjøndt jeg er
hvorhelst jeg tænker, naar jeg tænker: Gud,
da er jeg hvor jeg var da Tanken kom,
og døves hen af brusende Verdner.
Hvem tegner Cajahel i Dyret og Blomsten?
Sig Selv? eller Gud?
Ohebiel.
Cajahel er Guds Aande,
som Støvet tilsammen i tusind Former,
men alle Guds Billeder, blæser:
Guds Aande, der, udviftet,
bedugger Rummet med Sole.
Phun-Abiriel.
O Dugdraabe, Verdners straalende Pocal!
De drikke og tumle berusede hen
med Regnbueharpe og Morgenskykrands.
Dyrene ere deres drukne Jubel,
Blomsterne tøileløs Phantasie.
Obaddon følger som Rusens Anger.
Han Regnbuen mejer med stormvinget Lyn,
og fylder de blomstrende Skyer med Pest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
