Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25Skabelsen.
opreiser Natten som Dagens
sorgfarvde Gravminde, sætter
Maanen som Urne i hule
Midnat til Minde om Solen.
OhebieL
Han er Guds Aande idet den
fra Verden drages tilbage.
Phun-Abiriel.
Obaddon, o den Stinkende?
Han Guds Aande? Heller hans Fiende!
En huul Grav hans Hjelm, han har nedlagt i Striden,
en guul, pestfuld Skye er hans opspændte Bue,
en fuul Røg hans Landse og Raadenhed Pandsret?
Han, sugende hver en Draabe, som randt fra Cajahels Hjerte?
— O Grav, bundløse Igel !
Sort, skjøndt mæt af Livets Rødme:
Cajahels Livsblod, der formes i Lyset : (som Kilden, der drypper
i tusind Chrystaller frem) : til de spraglede Dyr og Blomster !
Er Cajahels Liv, Obaddons Død da Skaberens Aande:
hvor er Hjertet som udaander
Livets flyvende Rødme, og drager
Dødens tunge Damp tilbage?
: (Messias, den herligste Lysgestalt, viser sig ovenover.
Aander følge ham ) :
Chor af Aander.
Spørg ei, hvor er Gud, som vi tilbad, da
hist vi med Rædsel mod Skyen
saae, og vi sagde : der boer Han !
Verdnerne raabe : her er Han !
Cajahel jubler : her er Han!
Obaddon sukker : her var Han !
Aanderne fylde Evighed med Sang:
Han er her!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
