Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.38
Cajahel.
: (træder frem i det fulde Dagslys paa Jorden) :
Ifør dig, Guds nye Præstinde, Festdragt,
og træd lovsyngende i Verdncrs Chor,
som yngste Søster, mest uskyldig-reen !
Spir Græs! og Blomster badende
i Mossets Dug sig dukke! Siv og Buske
omflet den søde Kilde, Engens Belte!
Og Floder sig mod Søe og Have vælte,
og blande i den muntre Flugt da eget
Lysblaat med Druers Violette og
med Hybenrødt, saa den en Regnbu,
igjennem Rankers mørke, Popplers Sølvskyer,
igjennem Fyrrers Torden, Birkes Lyn,
til Værn om Landets Rigdom lagt, kan ligne!
: (Alt skabes — Jorden grønnes o. s. v. — efter Cajahels Bud. Ca
jahel fjerner sig mod Vest og Dagen daler. Obaddon nærmer sig fra
Øst og Natten stiger. Tusmørket er dem imellem medens de hilse
hinanden fra Synskredsen) :
Messias og Aanderne.
Gud seer, at Alt er godt.
Obaddon.
(træder i fuld Nat over Jorden, Stjernerne skimre igjennem hans Vinger) :
Obaddon raaber i sin Nat, og flux
hans Ord i Rædsler stivne rundt: lad Sne
og lis og bitter Riimfrost snart begrave
Cajahels Drømme! Hvad som trodser,
og ved Cajahels lunkne Barm sig skjuler,
og svulmer i sin falske Sikkerhed,
(som Cactusplante eller melkrig Palme,)
og gløder, som til Haan, liig Aloéen,
skal flammetunget Samum sortne; og
den lunkne Sommers Pragt sig bøje enten
(som Børn paa Moders Grav) paa stivnet Jord,
og Hagl den plyndre, Sneen løbe bort
med Byttet gjennem Nordenvindens Rader,
der strømme ud af kolde Nordlysport!
O eller ryge den i Samums Fodspor,
der letter stankfuld, gusten Pest iveiret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
