Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39Skabelsen.
sin egen Skygge liig! Stivn, Jord, i Klipper,
Ug’ en forstenet Nat! og knuser, Klipper,
med vidtstrakt lisskjold Dalens Høje, eller,
som Kogger fyldt med Lyn, udslynger
vidt ving’de Flammer, Dødens Raserie!
Qvæl, sorte Fjeld, i fasttillukket Afgrund
Cajahels muntre Floder! Blegn i Ørkner,
Cajahels Yndighed! Og Stormorcan
i Bjergets Dybder lure! Hvirvelstorm,
som Dødens Spot, med Jordens Rigdom lege
saa ødselt, at det hule Hav fortvivler,
mens Hunger brøler i dets sorte Bug,
om Resten af den fulde Strand
at naae med skumhvid, sulten Tand!
(Alt skabes i Obaddons Aand og viser sig, fremtredende lidt efter
lidt af Tusmørket, som Obaddon forsvinder imod Vest og Cajahel
fremtriner i Østen)
Messias og Aanderne.
Gud seer, at Alt er godt.
Cajahel.
Vai som et Bryllupsblus min Morgenrødme
fra Jøklen! Lægg, jomfruelige Dag,
ned der din Krands af Aftenrødme
før, med sin stjernehvide Brynde,
med Maanering, berust af Storm og Taage,
din Brudgom i sin nøgne Sorthed kommer!
Som glindsende Hærold i Himlens Fest:
den lyse Dag, staa unge Ceder,
og vederqvæg med al din Vellugt
de dandsende, kaade, blomstrende Skyer;
og slåa en Rynke kun hvert Hundredaar!
Som eviggrønne Jordens Belte, bøjet
omkring dens Midie, gjør Obaddons Klipper
til Mindesmærke om Cajahels og
Obaddons Trofasthed! I Nord og Syd,
som en Gesandt, der ikke tør forkrænkes,
fra Livet sendt til Dødens Throner
(Jordklodens Poler, hvor Cajahels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
