Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skabelsen. 47
hvor
Saa Musklerne, der hærde sig til Kløer
gjør Tigren grum; den lange Ryg, der er
en senestrenget Buebrøst, den listig:
det høje Bryst og Nakken Hesten modig:
de lange Horn gjør Bukken trættekjær
(thi altid er ei Ulv at stride mod,
og dog, han veed, de skulle bruges).
Men uden disse Tegn og Vaabenfarver,
begeistret jeg af Gud har malt dem med,
var Alle lige efter den Bevidsthed,
Gud skjænkte deres Skabningsrække, for
af mig at blive skiftet til Enhver.
Saa Elephanten fik en større Dccl
af Guddomsgaven, men den sidste Skjerv
af det, som Jordens første Dyrerige
var æslet, Flaggermusen fik.
Ah, jeg blot Tungen er, der giver Klang
(snart Løve" lyder den, snart Sommerfugl")
til Guds Tanker, som dog leve fort
i Udødelighedens Erindring, om
end Ordets Toner døe, jeg raabte frem.
, . 0 ikke døe, men runge evig fort
igjennem hele Verden, som en Gjenlyd,
saa voxende, at knapt dens Grundlyd høres.
Saa, om jeg raaber Fugl!" vil dette Ord,
som maler pragtfuld Tanke, af Obaddon
saa moduleres, at dets skarpe Klang
(hvis Dele, som Bogstaver i et Ord,
er Fjer og Glands og Been) forsvinder.
Men stedse kommer i det Heles Chor,
igjennem alle Triller — o fra Ørn
til Colibri (fra Storm til Hvislen) — frem
den samme Klang, og moduleres atter.
Saa gjennem al Cajahels Stemmes Omfang
fra Mid til Mammuth . . .
Messias.
Dog er Verdner,
Cajahel dyVre Toner, meer bestemte Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
