Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Digterverker.
t
for Guddommens Tanker har : hvor Blomst kan føle,
og Dyr kan tænke, hvor en Hersker
i aandlig stjernklar Skjønhed smykket er.
Hver Jord, som hver en Skjønhed har sin Farve,
har sin Cajahel.
Cajahel.
. . . Men alle mine Lyd, endskjøndt hver enkelt døer
for atter frem at springe, smelte sammen
i Altings Gjenlyd: Verden.
Messias.
Men Sjelene, Cajahels Klangs Betydning,
der vaagnede i Evigheden,
som Tanker i Guds Barm, og af Cajahel
igjennem Lys og Tid, Guds Læber, blev’ udaandede
i synligt Tegn og Ord, naar disse døe,
vill’ (som igjennem Sandser og Erindring)
til Alts Bevidsthed: Gud, tilbagevende.
Cajahel.
0 skjøndt en Jords udødelige Livsaand
(thi døer end Jorden og forraadner
1 Dampe, samler jeg dem atter til
en ny Jord sammen) er jeg mindre
end disse Liv, jeg dier, som en Moder
er mindre end sin Søn, thi Blod han blot
af Moderen arved, men af Faderen Sjel
og Dyden, hvormed han sin Manddom kroner.
Og, skjøndt Obaddon mod min Ammefryd,
der dugger Sundhed, Melk og Sang og Honning
rigt over mine Liv, sin Smerte sætter
fra Sot med Kjæven fuld af Suk
til Såar med Læben fuld af Edder,
og aabner øde, kolde Grav tvertsover
mod mine aabne, fulde Moderliv:
jeg — mine Orme i hans Liig de vidne —
maa elske Ham og stedse pynte paa
hans Bryllupsdragt, hans ækle Raadenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
