Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skabelsen. 49
Gjensidig er vi Tumlepladsen for
hinandens Kraft, hvor den sig øver,
glad naar den finder sig alene der
som Seireren paa Valplads, prydet med
en Glorie, der dens egenkjære Hjerte
tilhyller; og vor Elskov dog (vi glædes
ved denne Tanke, som ved falsk Indbildning
bortsnakker Egenkjærlighed og maler Skin
af Ædelmod — se heri hver en Elskovs
Veltalenhed og Viisdom!) hver af os
tilhvidsker, at han er den Overvundne,
saa gjerne vi indbildte Seierherres
de mindste Vink og Luner følge, da
vi vide: Større kunde vi befale,
ifald det lysted’, og gjensidig
den Anden lød.
Derfor, Obaddon, for ei krænke dig
og viise Maadehold, og op ei vække
din Vrede (gule Pest) dit Had, der lurer
(o sikkert nok) i Graven, føder ei
hver Skabning daglig, Græsset visner.
(Dog veed jeg, det er friskere i Roden
og vil i Tiden blomstfuldt reise sig.)
Dog blev jeg doven, om jeg ikke syntes,
at jeg var skabt for dig, Du Alt for mig
og den Beseirende, endskjønt jeg veed,
at du foruden mig var Intet.
Men — medens denne Vished tier — hiin
Indbildning mig beviser, at nødvendigt
min Kraft jeg uafladelig maa vise,
at jeg mit Væsen ei i dig skal tabe.
Se derfor, mens du drager Aanden for
paany Cajahel favne, for at suge
ved Kys ud Kinden, til den bliver sort
og huul som Graven, strømme Liv,
som Elskovssange, fra mit Hjerte.
De hylde Solen; thi han er min Elsker,
skjøndt du min Ægtemand, og Gud har viet
Ah glemmer jeg min Pligt, og er ei rede,
Digterverker 11. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
