Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53Skabelsen.
til Gud om Solskin for den hele Dag)
. . Eja, da krænge de, og vippe snart
som lette Falk mod Skyen, snart som Løve
de, tordnende mod Himlen, Skoven kløve.
Ah Tidens Ørk, min Nat, er altfor mørk?
Og derfor tumle de om Morgnen frem
som blinde i saa vildt et Haanstog? Ha,
jeg fanger dem med endnu større Skin
end deres falske Liv paa klarest Dag;
og gjør dem Natten kjær og Dag forhadt;
og lokker dem ved Stjernebilleder
til tyst at stivne under Riimfrost! Vel,
ryst Stjernebilleder, ryst Dug min Vinge
i hver lettroende Blomst, paa hvert Cajahels Græs!
Se Engen synes leve i sit Glimmer,
skjøndt Mørket ud dens Farve sletter!
Ah Rose vær Rubin! vær da tilfreds
om du, for Duft og Varme, kun fik Skimmer:
hver Blomst er Steen, hvert Træ Coraliefletter !
Og Dyr bliv Plante! (kunde jeg, til Muld
jeg gjorde dig: til Marmel, Sand og Guld)
Se Søvnen er din Dug! Husk nu, som Gjest,
at Stilhed er den Tak, jeg lider bedst;
saa ei ved kaade Livssang du fornærmer
Obaddon mens han hersker og beskjærmer!
Thi uden Fare er hans Gjæstebud:
Søvn gjør ei overmæt, og Dug ei fuld,
om muntrere Cajahel ødsler ud
sin Melk og Honning og sit Purpurhuld,
og tænker, som beruust, at Vintren kommer
og Træthed ei saa snart paa Fryd og Sommer.
Se Blomsterne som Ædelstenekrands
sig trøste nu ved Duggens Glands,
og efter Morgenen de ikke længes
forfængligt mere. Den ei heller trænges.
Og Dyret er kun Plante: Søvn iknæ
har Mammuth lagt og Morgenfugl i Træ.
Se Løven som en gulnet Palme staaer,
og Ørn paa Tind som Dusk af Mosehaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
