Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.54
den vilde Hingst paa Heden ligger bleg
og aander knap — en kantret Bul af Eeg.
Se Duen sidder som en Perle stiv
i stille Løv iflettet, uden Liv.
Kun Flaggermusen — ei at agte paa,
thi han sit Liv fra Dagen stjæle maa —
med fulde Kjæver endnu vaagen lurer,
som dunkel Graad i kummerfulde Furer,
og kløver Nat med susende Figurer.
(Obaddon og Cajahel vexle.)
Cajahel.
Gjem Søvn, Obaddons Billed’, mine Liv!
Den være Livets Rod, der übevidst
af Støvet og af Natten Næring suger.
Og Natten er den dybe, sorte Muld,
hvor Nerverne og Aarerne som Rødder
inddrikke friske Svale og det Mørke,
som, mænget sammen med Cajahels Lys,
gjør Farverne i Hud og Øjets Kugle.
Se, først mod Aft’nen, naar den hele Dag
er strømmet ind som Lys og Vand formeget,
de blegne ; men saa skyller Natten over,
og Søvnen blander Lys og Mørke sammen,
saa Morg’nen seer i hvert et vaagnet Liv
et nymalt Billed’ af Cajahel.
O Søvn er min! Og hvis en Skabning
(Obaddons Hvælving, som en Nedgang til
en Grav, og i sig Selv da mørk)
foruden Flammen af Cajahels Blod
og Hjertefakklen, har Guds evige Lys,
der voxer fra Insectskin til en Sol,
Bevidsthed naaet og faaet: vil jeg mildne
(thi her maa gjøres Rangforskjel) ved Drømme
den mørke Nat, som Dyb ved Morildskin,
som Herskers Fængsel ved Tapeter,
der, skjøndt de i sig selv er purpurrøde,
dog synes kun som Violet. De lette
paa udspændt Florving Søvnens Skjold og Strikke
at ei den Høje qvæles, more ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
