Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 83
Adam.
(seende mod Solen.)
Ha. Ild! Lys! Ild!
(holder forskrækket Haanden for Øinene.)
Ohebiel
Vanvittige Phuniel . . Vec! sig igjen
kjender ei mere i Himmelen.
Messias.
Han ind sig har spunden
(den høje Aand) ind i Adams Krop.
Saa fast er han bunden,
at mere han ei
kan følge den gamle Aandevei,
hvor Stjernerne skygged, som Hvidtornhæk,
Hans Løb imod
Gud som ham Evigheds Port oplod,
hvor Solen løb som en Perlebæk,
og viste hvor
den evige Vei sig snoer.
Adam.
(seende sig forbauset om.)
Jeg seer. Jeg er !
OhebieL
Ulykkelige Phuniel, som sig Selv
har levende begravet!
Messias.
Se, i den trange
Hjerneskal kan han ei Verden fange!
Ikke han finder
Rum til de gamle Minder,
som banke paa Hjertet . . O, kom de ind,
de maatte snart ud i Veir og Vind
fra det qvalme Kammer,
hvor opimod Spiret Blodet flammer:
de fik ei nynne hvad gjerne de ville:
en Sang saa stille
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
