Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87Mennesket.
som er lagt i Æblesødt,
Fuglesang og Nellikrødt,
Ormens Vriden
op mod Lyset gjennem Støvet,
som en Aand igjennem Tiden
snoer sig op mod Stjerneløvet!
Ha, jeg synes i Mandens Øje
see den høje
Phun-Abiriels Vingeslag!
. . Ak, det er min Fryd paa Flugten.
Adam.
(Det tordner.)
Ha tordn! en Sang! Lystig!
Messias.
Livsblodets Surren og Nervens Klang
vil døve Phuniels Erindrings Sang.
Han har sin Guddom stænket
med Synd:
Han har sin Frihed lænket
til Dynd.
Se Mandens Kraft er et Liigslør over
en Aand, som sover.
Ha, dybt i Grunden
nedsank hans Kræfter.
Ak, dybt fra Bunden
han griber efter
de høje Verdner, han fordum saae,
og kunde naae.
Han øiner dem nu fra sin lave Tue
som gyldne Fluer.
Fortvivlet flagrer hans Tanke op,
og fritter og leder,
og synes at kjende de gamle Steder;
men Dyret, han slæber i sine Fjed,
brøler igjennem Nerver og Aarer:
kom ned! kom ned!
Ha, da synker den ned i Taarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
