Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.88
Ohebiel.
Ak, som en Taare faldt Phuniel ned
fra Himlen i Støvet.
Han stiger gjen op som et Suk.
Forband ham ikke: han var bedrøvet!
Adam.
0 Lyn, Lyn! Ak smukt! En Blomst i Skyen!
Ohebiel.
Se, trods sit Dække
kan han ei djærve Abiriel stække!
Med Hænder smaae,
troer Han, han Himlen favne maa.
Obaddons Lyn
troer Han, at plukke som Blom fra Skyen.
Messias.
Dybt ifra Grunden
Han griber efter
sin Guddoms Kræfter,
som om han har dem i Solen glemt,
eller forsigtig bag Stjernen gjemt,
og blot besøgte beskeden,
i sparsom Sørgedragt
(dreven til Sligt af Nysgjerrigheden)
en Grav derneden :
den Ormelegeplads, hvor Selv,
som Orm, sig vrider Abiriel.
Vee, han sin Frihed har lagt
bort med Foragt!
Ohebiel.
Ak, du Forbandelsen alt har sagt!
Ha, tag den tilbage:
Sorg kan forsage.
Ak, Han forsaged, og lod
den Frihed, som var ham i Himlen for trang
i Been klemme ind;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
