Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93Mennesket.
som andre Dyr, under Tjørn og Mose
at tye iskjul.
Ak, Skjødet, lugter han, stinker op
(som nys til Brystet,
saa stærkt Han krysted’,
at ti Abirieler ud han rysted’)
Ak, Orme vrimle
i Barmens Himle
(der sank ei sammen nys
for tusinde solvarme Kys .
der nys ei brast,
om hele Livet sig suged’ fast)
Han Bægret seer tømt,
som nys af Cajahels Velsignelser flød,
hvor Barmen var brusende Gjær,
og Øjet Draaber, og Kys var Skum,
og Skjødet var Kraften i Drueskjær .
0 saa han beruuste sig, til han saae
den Dal, hvor han laae,
var et Himmelrum.
Han troer, han har drømt
om Liv og Latter,
men vaagnede nu et Secund,
for at see den Rædsel, og saa i Blund,
til Glemsel og Død,
for at raaddne i Taarer, sig vende atter
Han seer den Rædsel: sin Qvindes Liig
som Dyret segne, som Blomsten visne.
Nu er hun borte med Barm og Skjød
og Hjertebanken (den Stemme sød)
Slig Rædsel vel venter mig:
snart er jeg død!"
Den Tanke gjennem hans Hjerte isner.
Ei mere han veed,
at Dyret arver en Evighed,
at Selv han den ejer, og kan den see
bag Gravhøjens lille Tropæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
