Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.98
O vee hvad Kamp,
naar Slægten blandes, saa ei Forskjel
du finder paa Dyr og Abiriel,
paa Qvindehjerte og Mandesjel,
naar Aandefyret
sig dukker taaligt og døsigt ind
i Dyrehjerte,
naar meer ei Dyret
ved lave Jord vil kjendes ved,
foragter Blomsten, som vugger nær,
men skotter til ukjendt Stjernehær,
og troer, hver Stjerne
dets dumme Smiil nok suger gjerne,
og sukker forfængelig: Jord, min Smerte!
Himmel, mit Haab,
hør gjennem Graven mit høie Raab"!
. . naar Qvinden tør raabe til Manden: ti!"
. . til Manden, som nu
i sit Øie viser
den høie Abiriels Vingespidser :
vor Slægt er den samme : jeg Blod har som du
som du er jeg fri.
Se dette Bryst?
Din Kummers Lyst!
Din Svagheds Trøst og Stav!
Men en Engels Grav!
Ha, jeg er til Himlen bunden,
men nu et Særsyn kun i Lunden
Tilbed mig Mand,
saa viser jeg dig mit Fødeland!
0 paa et Smiil
føres du did, hvis jeg vil"!
. . . 0 vee da hvad Kamp
i det samme Hjerte,
som huser Aanden, der daled’ fri,
af Kjærlighed til Støvet, i
de svale Skygger, for Ro at finde
i Hjertehytte,
for Sandhed engang med Drøm at bytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
