Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.100
i Helvede Djævle, men Himlen fuld
han sætter af Guder af frodigt Huld,
og troer at Hvinet af Pidskeslag
Forstanden med dens Lyder dræber,
men Guddommen føder den hele Dag:
Hykkelsk og krum han bærer
i Hjertet Vunden,
til Rodden det fortærer,
og Bønnerne opslide Munden.
. . 0 vee hvad Kamp paa den lille Val
fra Hiertemusling til Pandeskal!
Et Fnug mod en Aand? En liden Sky
mod Sol? og Straalen maa brusten fly?
En Draabe, som dunster op
en Pest i samme Hjerteknop,
hvor Aanden slæber ned
en Himmel og en Evighed?
Vee Synden stiger fra Lænd og Blod,
og Aanden qvæler,
der bunden dvæler
om Hjerterod:
som Pestsky guul,
den søger selv i hans Himmel Skjul:
i Lænden, som Taagen i Dynd, den savler,
i Hjernen den onde Tanker avler,
som voxe i Flugten, saa Vingen de spinde
fra Pandetinde til Pandetinde,
og stikke Nebbet i Øiet ud,
og Kloen i Haanden i blodigt Skrud.
Hver ond en Tanke er Dragehan,
hver ond en Lyst er Dragehunnen,
som slæbe — ak et Djævlespand! —
en Engel fra Himmelen ned i Grunden,
hvor Dyrevrimlen fra Mulden blød
sig hæver frem af Cajahels Skjød.
. . En Latter over den Afgrund hvifter,
saa huul og fæl,
at Dyrenes Fryd den forgifter,
som Rædsels-rasl af Slangeskjæl?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
