Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101Mennesket
Ak Haabet (Hjertet i Abiriel) . .
ak det er Haabet, som sank tilsidst.
Dets Taareklokke i Smiilsnor, som
klang Afgrunden Trøst fra Himlens Dom,
har faaet Brist.
Dernede (hvor den arme Sjel,
som drukne Drifter, sover,
og sandser meer ei ovenover
en Stjernes Velkommen, en Gravhøis Farvel)
sig Haabet selv . . ak nei! kun nær . .
først til Fortvivlelse skifter:
fra Engel til Orm, der i al den Hær
af Orm i Hjertet (det Helveddyb,
hvor Drager er Fugle og Djævle Kryb)
sig vildest vrider,
sig Selv til Ørvids-skrig
og døde Anger til Suk den bider.
. Vee det er det eneste Liv, som hvifter
i uddød Hjerte
(hvor Aanden svandt, og Dyret vandt,
som nu til Hevn, fordi Du stjal
Dig ind i hans halve Hjertehall,
vil splintre denne, og styrte sig .
. med Dig:
et Helved skabe,
hvor Dyret gjerne
vil styrte ned med en Aandestjerne,
der vandt en Jord, men har Himlen at tabe)
, , Fortvivlelsens Hviin det Liv, som hvifter
i uddød Hjerte
som Fødselssmerte,
før Aanden er bleven til vilde Drifter?
Vee, Glemsel af Alt er Fortvivlelsens Liig:
Dyret sin Seier har vunden,
Abiriel død i et Hjerte er funden!
Ha, Aanden døer ei! Om han blev
saa ond som Slangen, om han rev
et Duehjerte ud i Flugten,
blot for at suge dets Slag og Lugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
