Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.114
Adam.
Nu veed jeg, Eet vi ere, skjønne Du!
0 skjønnere end mig og Alt!
Eva.
Ei Eet,
dog ei forskjellige i Meget.
Adam og Eva.
Ak,
jeg føler dog, at din Forskjel er skjønnest.
Eva.
Saa find en Lyd for Dig, men riig nok til,
ved blot en liden Synken, mig at vise.
Thi Du fra Mig ei skilles mere end
saa langt et Aandedræt fra dette korte.
Adam.
Som Han" skal være mig, saa Du er Hun"
Eva.
Ah, ja, den samme Lyd i tyende deelt.
Det ligner os. Ak, smukke Han, hvor kom Du?
Jeg troer, Du voxed’ op af mine Taarer;
thi Dig jeg seer, men dem ei meer paa Græsset.
0, var det saa, jeg frygted’ ei for Intet,
og ei min Graad var spildt. Dog er det sært,
at jeg er i den ene Han saa mæt
og frygtløs, som om tusind Slige laae
i denne Ene . . 0, jeg ønsker ei,
ved flere Taarers, fleer Smaaeøines Tab,
mig sanke Fleer end denne ene Han.
Adam.
Hvad taler Du?
Eva.
Se, nys jeg frygted’, græd
og, mens jeg græd, jeg fandt Dig. Nu ei meer
jeg skjælver under dette Alt, som stormer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
