Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.124
holdt Himlen selv; thi ikke saadan Solsort
den sendte, som jeg bad om i mit Raab
(en, som til maanegyldne Nebbets Klang
i Kroens midnatsorte Dyb faaer Gjenlyd,
som om det indeni var Stjerne-sølv)
men flux en rædsom Fugl, som Natten sort,
med udspændt, blodrød Kroe og gule Striber,
med brede Vinger, som . . ak ei jeg vidste
om det var Vinger eller Skyer . . Ha,
hvis ei jeg havde seet, at den fløi
med Vredes-klapren op fra Himlens Ende,
jeg maatte tænkt — saa tung og sort den var
at den min Sorg var, som sig lettede
mod Himlen fra mit Bryst, som nu blev øde.
Thi i det Øjeblik der laae ei selv
et Mindebilled af det Liv jeg saae;
men aabent stod det da og lytted* til
sit eget Øde og Uhyrets Fylde
og tunge Flugt, som om dets Vingeklap
min Angest var, der steg mod Himlen.
Eva.
Ak . !
Adam.
Thi nu jeg var ei angst, men tom som Stenen
og did, til Muld tilbage, jeg mig ønsked’.
Da, som med Brag den daled’ paa mit Hoved
og qvalte, i sin Nærmen, selve Luften,
da tænkte jeg med Smiger den at sone,
og raabte til den, skjøndt dens Sang var fæl,
saa selv de døde Stene skjalv, og Træet
med Bladet hang, som om det var dets Øre .
da raabte jeg, som med min sidste Aande:
Ha, tordn! en Sang! Lystig"!
Men, ei forsonet, Nebbet, guult som Droslens,
men fuldt af Vrede, den, med rædsom Hvisl,
udstrakte da fra Himlen ned i Jorden.
Da, for mit Liv at frelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
