- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Digterverker 2 : Skabelsen, mennesket og Messias /
123

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mennesket. 123
imod mit Øje . . o som om den vildc
indbilde mig, at Hvad jeg saae var Intet;
snart sagde den om Himlen, den var aaben,
skjøndt klart jeg øined, den var lukt med Solen:
at Mange, Mange, som paa Engen Blomster,
mig Lige, der i Himlen græd for mig,
saa nær jeg syntes som jeg hørte Klager,
skjøndt, naar jeg saae den, var dens Skyer Smiil
og Vinden loe kun, Solens Blik var aabent.
. 0, jeg tilsidst ei vidste Hvad jeg saae.
Dog vidste jeg, jeg leved i min Sorg.
Thi af sig Selv et Vindpust reiste sig
(og dette Vindpust kaldte Aanden Angest")
fra Barmens Bund, som syntes fuld og klemt;
og, forat give Sorgens dunkle Øde
et Afløb, og at prøve om ei Angstens
den kolde Vind igjennem Læben kunde
en Udvei finde, for at høre om
jeg leved end, og dette Dyb af Tanker,
hvis vilde Brusen ei jeg mægted’ styre
(thi, som jeg sagde, hefted’ de sig fast
ved Sandet, røg saa ud derfra mod Skyen,
krøb under Slangens Bug, og steg saa lige
— o snarere end Ørnen — op i Himlen,
og vilde, af umættelig Videlyst,
see Stenens Tyngde, høre Stormens Kilde,)
. . for disse vilde Tanker skræmme bort
og mætte dem med Noget, som var sandt:
med Lyden, aabned’ jeg min Mund og talte,
og, som om jeg var glad og frygtløs, raabte:
Syng, syng, Fugl! Drossel! Ha Liv! Alt!"
Men Aanden denne falske Fryd beloe:
det var som om jeg Selv var tvedeelt, saa
den ene Deel af Mig beloe den anden Deel,
fordi den Kjækhed sveeg sig til og Fryd,
som om det Raab gjenklang i hver en Aare:
du er dog angst og sorgfuld trods din Jubel!
Og, se, med denne sorrigfulde Sandhed,
som tørrede med Rødmen mine Taarer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:27:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/2-2/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free