Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Digterverker.
og Træer kun Mos af altformegen Fedme)
der voxed1 op det Ene af det Andet,
jeg nu begriber, er hver enkelt Dccl
af dette Alt, af samme Dyb udrunden,
at Jeg og Du af alle Skabninger
de Bedste ere .
Eva.
Liv! Ja Du den Bedste!
Jeg veed dog vist, jeg blive maa den Næste.
Adam.
Nu veed jeg klart, at Tanken Ensomhed"
der syntes mig kun som en dunkel Hule,
er hele denne Jord, naar du var borte.
0, skjøndt saa vid — se, større jo end Solen!
se hele denne Dal, der toer i Søen
sit Skjønhedsbilled, Sletten indtil Skoven,
og Skoven, Skyens Vugge, reist mod Bjerget,
der blaaner fjernt som Luftens fulde Kilde! —
jeg synes . . o hver Aare reiser sig
saa høit, som om den vilde splitte sig
i andre Ti; dog blive heel som før . !
. . at Jeg i Dig har Dalen med dens Søe
og Sletten, Skoven, og de fjerne Fjelde,
af Væsener fuld som Jeg og Du.
Eva.
Jeg stirrer i dit Øje, og jeg seer
en Himmel fuld af dine Øine . . 0,
de synke gjennem mine ned i Skjødet,
og vælde ud af Barmen saa i Slag,
og ud i disse Ord fra Munden. . . Ah . !
Adam.
(de omfavne hinanden stadigen.)
Jeg hører begge dine Bryster tale.
Eva.
Ak, Dine svare . . Tys!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
