Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Digterverker.
turde
at disse Arme bedre Bolværk var
end dette Forbjerg, om du ene stod
paa himmelhøie Strand og kunde see
paa Havets Fræsen ned og Stormsky-flod.
Ha, hvi er Mandens Arme stærke skabte
undtagen for at vogte sin Mandinde,
sin Fryds Sødme, sit Livs Rødme?
Eva.
Ah, se min Barm er sammenslagne Arme
der favne om mit Liv: hvi skabtes da
mit Armepar undtagen for at favne
min Mand, mit andet Liv, som jeg kan see?
Adam.
0 fast! o fast! — Vee, hvis jeg tabte . . !
Eva.
Du er som jeg mig tænker Selv forskjønnet.
Din Livsvarme (thi jeg varmer mig ved dig)
som Flammen blusser om min Glød. O, naar
jeg i dit Øje seer, mit Blik maa funkle,
som om du gav det Straaler. 0 det er
som om jeg i en Afgrund sank af Ild,
og aanded’ dog. Hvor sært, jeg frydes meer
i Mandens Fryd end i min egen?
Adam.
Vee,
hvis jeg ei favned med min Arm dig fast,
og du blev tabt: en Dccl af mig da brast.
Thi du er Been af mine Been og Kjød
udaf mit Kjød, i samme Form og Leje
i Jorden dannet. Jeg som Førstefød
er kun dit Prøvestykke. Dette siger
din Skjønhed rødmende, som om den blues
fordi den er for skjøn.
Eva.
Ak, Solen
(for af saamange Mænds Blik ei fordunkles)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
