Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Digterverker,
Adam.
(laegger Løven og en Tyr paa et Altar.)
Sol, Dagens Hjerte, Dybets Blod,
der spænder dine Aarer fra Skyens Fugl til Muldens
Rod,
Du Livsens Straaleflod
(Ha, se i den er Ørn i Sky Sprudlesly,
Elephant og Løven Vover, som med Bragen rulle over,
Mennesket det hvide Rav, skummende høiest paa
Livsens Hav,
hvor alle Hjerter ere lunkne
Draaber ned i Dybet sjunkne!)
Sol, Himlens Hoved, se Jordens Hoved,
se Manden, Løvens Herre, selv
(liig usel Myre, der slæber Alt
til Tuen, skjøndt selv den af Hunger er qvalt)
sig til dit Altar bandt som Træl!
Se, Manden til dit Altar drog,
(thi nu, som Ørknens Løve, vil Manden æde hvad
han slog)
det Bytte som han tog!
Naar, Sol, du lugter Ofrets Røg, blaa og sød,
lægger du din Tordenkølle ned i Havets dybe Bølge,
saa sig Manden reise tør atter op saa høi som før.
Se, Ofrets milde Vellugtskyer
følge Dig hvorhen du flyer!
Sol, stedse i Offerrøg skal du dale!
Den Aftenrødme, Du aander ud,
Du blande skal (som et naadigt Svar
før Jorden sit Soningssuk udaandet har)
med Offerdamp, Du Mandens Gud!
(Solen staaer klar.)
Eva.
Ofrer du til Solen Blod,
Dagens varme Dug:
Jeg vil bringe Maanen Dug,
Nattens svale Blod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
