Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Digterverker.
Første Broder.
Min Moders Vrede er din Styrke . . ha du Svage!
en Qvindes Tunge . . .
Moderen.
Den, som gav dig først dit Navn.
Første Broder,
. . En Qvindes Tunge, skjøndt min Moders, er din Arm?
Se, med min Faders Styrke, min Faders Fader Solen,
der skabte Jorden (denne min Moders Moder) fri,
og, som dens Manddomstegn, lod Skoven groe for Manden
saa høi og fri som Han, jeg hevne vil mod Denne,
der blotter Jorden, for at klæde den i Lænker,
forbyder Skovens Moderarme bære Livet
og die sine Fugle ved den hvide Sky.
Hør, om der i hans skjønne Ørken lyder Sang?
Der springer bag hans Volde ingen Draabe Liv.
Og i hans skabte Ørken (det Bytte, som, hvis ei
det vexles skal blandt Hænder, forsvares maa med Magt)
Gazellen ikke fnystrer, som i den frie Ørken,
den Solen meiet har med sine Straaler til
en Vindens Springebane, en Gjenlyds-bund i Hvælvet,
der udspændt er saa stort for Løvens Brøl at rumme.
Hvad bliver da tilbage for Mandens Lyst og Styrke,
naar Qvindens svage Sønner (ha, som om vel de fik
en blød og svampet Qvindebarm til Hjerte i Brystet?)
tør kappes i, med Havet, med dorske fule Sang,
at æde bort af Jorden Jordens frie Skov,
hvis Toppe Jægrens Nakke hæve med sig op?
Faderen.
Ha, Cain har Ret! Thi dybe Skov var Mandens Vugge.
Platanens Susen vakte mig først jo under Palmen,
Moderen.
O, Abel har Ret! Thi bløde Eng var Qvindens Vugge.
Blaaklokken nikked, slog mit Øjelaag: jeg vaagned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
