Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket 171
Ryg
En Moder.
(famler efter det.)
. . Hvor? — Ak, Dødsens Mulm,
befoel dig Guderne at sænke dig
imellem en Moder og Barnet?
Bølgen skreg? O tys!
Mit Barn, hvor er du? Jeg skal flye med dig.
Din Vugge jeg har jo i Skjødet.
Fæle Lynets Lys!
Mit Barn er skyllet op paa Klippens Horn:
et Dyb mellem Moder og Barnet?
Heller kunde da
et Dyb mit eget Hjerte kløve —
(styrter sig i Våndet.)
Skrig, Barn! og led mig, Lyn!
(En Mand kommer drivende paa sammen-
bundne Træer. Den svømmende Qvinde
omfatter hans Flaade. Han støder
bende væk.)
Manden.
Ha, skulde jeg ei nyde af min Kløgt,
der lod mig ride paa og tøile Våndet?
Du skulde leve? Jeg — jeg skulde døe?
(Et Lyn viser Moderens Liig.)
Ha, vee, min Moders Hjerneskal jeg knuste!
O, vee, jeg seiler i min Moders Blod!
(En Hob Mennesker klatrende opad en Klippe.)
En gammel Qvinde.
Dreng! Dreng! — au, bruger du din Fa’rmo’rs
— bort! bort! — saa krum, til Stige . ?
En Dreng.
Eia, Våndet
er efter mig . . o hold mig Bedstemo’r!
En Mand.
(styrter Kjetlingen ned.)
Hør, hjælper mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
