Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 173
Manden.
Snart da Våndet skal
din Anah vaske, saa du kjender hende.
Ah, vil du op endda? ei døe med hende?
En Mand.
(styrter opad med en Qvinde, der
har et Barn i Armen.)
Kom, Qvinde, lad den Lille ligge . . Ha!
Kast, kast din Byrde! (kaster(kaster Barnet bort.)
En Mand.
(fra Toppen.)
Bliv nede med din vanvittige Kraft! . Jeg lever!
Ha, stærke Deukalion — jeg lever!
Manden med Qvinden.
(styrter Alt ned om sig.)
Kom! kom! væk! væk! Ved Dødsens! Ha!
Hvad klæber mig om Barnet? Ha, hvad Tang?
hvad Græs? (seer sig om) O vee! min Faders Graahaar!
Qvinden.
0,
o frels mig ikke! Jeg er uden Børn.
Manden.
(arbeider sig med sin Qvinde op paa Toppen. Brydes
med den Mand, som havde den inde før.)
Ha, bort! Her er ei Plads for Tre! Du døer!
(styrter ham ned)
Qvinden.
Hvi bleve vi ei slugte i denne Syndflod,
da du har Foden glat i Faders Blod,
og Barnets Skrig i mine Øren holdt?
Manden.
Vi ere nu som Adam og som Eva:
vi holde Livet inden vore Arme;
og dette Horn af Fjeldet er vor Jord,
og denne Ørnerede Paradiset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
