Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.192
de Fremmedes Sæd og Ret de etterligne,
til høit de hæve sig som de paa Jorden.
Saa maalte Manden Jorden som en Stad,
og Staden som et Huses Kammer, saa
ei Bævren eller Bien spotted mere.
Ved Lov og Ret hvert Folk tilskifted han
et Land, hver Stad til Borgere, hvert Huus
og Kammer delte han imellem Brødre.
Og Kongerne kaldte Manden deres Fader,
og Krigerne kaldte Manden deres Høvding;
og Præsterne kaldte Manden Solens Søn
(thi Hjerterne oplyste han ved Love,
med Vinter-strenghed og med Sommer-mildhed;
dog skinned Retfærd gjennem deres Strenghed,
som Vintersolens lunkne Blik i Skyen)
og Folket kaldte Manden deres Gud;
og alle Tunger med forskjellig Tone
ham hylded: saa langs Nilen klang Osiris",
ved Ganges Crishen", Fohi" lød i China,
ved Tigris Belus", og i Schythien Odin",
hos Celterne Tuisto", og i Hellas
Dionysos" Herakles" Zeus" Saturnus".
En Mand.
Først drømte Barnet kun om Moderbryst,
i Moderskjødet fandt det da sin Jord,
i Brystets Knoppepar sin Sol og Maane,
Sig Yngling reiste saa, og saae sig kastet
i Livets Bølgegang og Brusen — ha,
Hvo rørte Blodet? Hvo mon Tordnen slog?
Hvo gik i Bølgen? og Hvo fløi i Stormen?"
Han vidste ei. Han ofred blot, og skjalv.
Saa Manden stirred’ til hans Blik blev graat,
paa Jord og Himmel, paa de Ting, som skrækked
de Dødelige saa, og ind han hylled
sit Hoved, at det fuldt af Tanker brast ei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
