Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket 193
Hans Sjel med Offerrøgen steg og daled.
Hans Tanker syntes snart at fylde Himlen,
omfatte let som Blomster hver en Stjerne,
og see med Solen ned paa Alting — vee,
nu sank de ned med Asken. —
Han vidste ikke, hvi han ofred hvad
han fra sin Hunger tog, dog dreves han
til Alteret. Han kjendte ei sin Herre,
dog vidste han sig Træl, sig bunden følte.
Fik Solen Ofret? Hører Stormen Sangen?
og hungrer, mættes Skyen? Vee, se Tordnen
sit eget Offer splitter! kold gaaer Skyen
sit eget Altar over, ligegyldig
sin viede Ild den slukker!"
Da vendte Manden Blikket mod sit Hjerte,
og saae sin Aand — og nu hans Rynker kroged
sig ei som Spørgsmaal, men som Viisdomsstave,
der maale Dybet, finde Himlens Midte.
Da saae i Verden han et udstrakt Legem;
i Stjerneraderne varme Livsensaarer,
(saa Solene vare Pulse, Stjernerne
de Aarer, som tilbageførte Blodet)
som i hans eget Bryst; i Bladets Rasl,
i Bølgens Døn, i Tordnens Skrald
Allivsens Aandedrag; i Fuglesang
og Dyreflugt det Legems Nerver;
i ranke Mennesker Rygradens Marv,
opstablet imod Hjernen, som da var
de skjønne Skabninger i andre Verdner;
da saae med Sjelens Øje han et Hjerte
— o som en tusinddobblet Sol imidten! —
hvis Æther strømmed gjennem hele Livet,
(gjør Løven brændende og rødned Rosen)
saa Liv og Død er kun dets fremad- og
tilbagesvellende Puls; i Hjertet saae han
med Sjelens Fjernsyn: Ahnelsen, en Aand,
Altrørende, en Almagts, Viisdoms Aand,
som giver Formen Hensigt og Betydning,
Digterverker 11. J3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
