Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.230
var mine Telte (nu jeg er en brudt,
udkastet Spydstag); og en svalet Elskov
den Frost; — en frisk og brændende — den Hede
jeg leed; et Harem var mit Rygtes Tempel
Der Qvinder kun smaahvisked blandt hinanden,
hvor Phallus, Lingam, Priapus jeg ligned.
Ah, Qvindelæber vare Skjold jeg mødte;
og Qvindeblik de Sværd, jeg brød i Taarer.
. . Nu er den Seir forbi, med den mit Minde.
Er ei min Gravhøi Seiermærket? Ak,
naar Kongen sørger, da han stiger fra
sin Throne ned.
En Præst.
0 hold dig der!
Se, med din Storhed, er din Fryd jo evig.
Tro ei, at Dødens Scepter (skjøndt vi nægte
ei, at det ruger selv paa Kongens Hoved)
dit eget mægter knække! Konge, vil
din egen Høihed du foragte? Menneske,
mon om de Helliges Viisdom du vil tvivle?
Kongen.
Ak, tal, du Vise!
Præsten.
. Hør, den siger,
at Jordens Konger Konger bli’e i Himlen;
at, som du traadte paa din Faders Throne,
saa . .
Kongen (forskrækket)
. Tal ei! — ha!
Præsten (afsides)
Ah, denne Tunge, som
slog Kongens Hjerte vaagent, der skal slumre,
og saa forstenes! Ah, jeg glemte,
at du din Fader dræbte. Se, hvor lige
de hvide Seng-gardiner, da hans Fader
hiin Nat dem splittede i Dødens Kamp,
hans blege Kinder ere!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
