Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231Mennesket.
(tU andre Præster)
Kom, vi maac
ham spaae et hundredaarigt Liv, endskjøndt
Samvittighed er Blygift! Kom, vi gaae
at trøste ham ved Offre . !
(Nogle Præster gaae.)
Kongen.
I forlade
mig sjunken i min Sorg: mit hule Hjerte?
Præster.
Vi gaae, at ofre hundred sorte Øxne
for Kongens Frelse. Se, vi ville maale
med Viisdomsblik din Livsenslængde,
adspørge Guderne, lodkaste, knæle
for lydfuld Støtte.
Kongen.
Gaaer ! (ta Een af dem) Men bliv du her !
Jeg veed, at jeg kan standse denne Skjebne,
som du mig trued med . . Ja, vel! min Ældste
og mine Sønner . . Vee! Offer!
(vrider sine Hænder)
. . Præst! Præst! ha, lærte Du mig ei
hiin blodige Midnats Aften: at mit Hjertes
Tilskyndelser var Guders Villies Røst?
og, at mit Brystes Bølgegange vare
den Snor, übøielige Skjebne spandt,
og bandt min Lykke til? at den, som elsked
(og jeg var Eders Fostersøn jo) Præsterne,
ei leed af Synd, og var med Præsterne
unddragen Guders Straf? 0, siig, om jeg
ei elsked Eder . ?
(brister i Graad)
Siig, hvi straffes da
den Kjærlighed med Taarer? hvi er ei
i denne Stund mig Trøst i Eders Offre?
hvi Ære ei i Eders Skjæg og Aasyn?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
