Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.236
at, som hans Fader dem med Svøber pidsked,
saa vilde Han dem slaae med Skorpioner.
Kongen.
— 0 Han var værd at herske større Rige!
Præsten.
Saaledes saaer en liden Konge i
sit Fodspoer, i sit Gravhul, Mindet; og
det voxer større gjennem Seclerne.
Og Du, de store Kongers Konge, ængstes
for Glemsel, som saa vid en Mark kan saae?
Hvad Magt — jeg undres — mon da vel din Fader
(og dog hans Minde runger evigt, som
hans Seires Gjenlyd) viste ved at flyve,
med krigenslystne Mænd vidtover Jorden?
Hvad alle Hjerters Ønsker mon betvang han?
Ved hvilket Aag hans Folk hans Magt mon følte?
Mon snarere for sine Slaver ei
han trællede, ved deres Lyst til Krig
at mætte og beruse? Liden Magt
kan puffe Stenen frem, der er i Farten.
Men endnu større Storhed kan du vise,
men endnu større Minde kan du bygge,
ved tvertmod dine Slavers Lyst at kjæmpe.
De ere dovne, egenkjærlige,
og vante til at gjøre alt med Hensigt
og vante til at æde deres Arbeid.
Thi byd — og øv din Vælde, byg dit Minde
og derpaa byd du — dine Slaver støbe
i deres Sved din Phantasies Fostre!
Befal dem gjøre, hvis de ville leve,
et Noget uden Hensigt, uden Nytte!
Befal dem gjøre det Umulige !
Det er: et Noget, som i denne Stund,
som Ugjort, synes os for stort for Tanken;
ja synes selv, naar Secler graane Daaden,
for Efterslægten — skjøndt den derpaa stirrer,
og selv det føler, og det synes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
