Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 237
sin Storhed styrte ind paa Øjet, saa
det seer ei Andet (Ørknen ikke for
dens Pyramider) — som et vist Utroligt,
som Guders Drømmebilleder, der ere,
ved endnu større Under, stivnede
for Evigheden. Byd dit hele Folk
forlade Agrene og slæbe Stene
fra fjerne Bjerge midt i Ørknen hen,
og reise Pyramide-alper, og
opløfte dig et Bjerg paa Enden som
en Obelisk! i Ørknen grave Have,
og skabe Have om igjen til Sletter!
Siig, du paa Jorden, som de Andre, vil
ei have meer din Hauge, men i Himlen;
og flux de skulle hænge den paa Mure;
og dine Palmer flagre over Skyen!
Byd dem at lede Floder op paa Bjerge;
at bygge tusind Mile lange Mure
om Landene; at grave Slotte ud
med tusind Sale under Mulden! — Se
da Selv, før du i Graven synker, dine
de evige Monumenter! Se, de Andre Fyrster
betvang blot Mennesker, men du Naturen!
Kongen.
Ja, Storhed og Erindring er der og i
Forbandelser.
Præsten (afsides)
Din Vinding.
(En Ørken. Folk reise Obelisker og bygge Pyramider)
Kongen.
Gaaer tusind Tusinder til Labyrinthen!
Gaaer tusind Tusinder, et Hav mig graver!
Gaaer tusind Tusinder, gjør’ Hav til Land!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
