Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.250
Vi maae dem byde, hvis de ville tvivle
og Fædretroen revner, bryde Vaaben,
og bøie sig for Medens krumme Sabel
(dog haabe vi mod bedre Tider);
thi selv vi have lært dem jo fra Barnsbeen,
at disse Dyr, som nu er kaarne til
vor Fiendes Høvdinger, er Verdens Guder.
(En Konge. Adel. Bødler. Folk. En Olding og en ung Mand knælende for Kongen)
Kongen.
Er Jeg ei Konge? Jordens Bedste? Ha,
Hvo skulde nyde? Er ei Vellyst, som
min Storheds bankende Hjerte? Bødler,
I mine krogede blodige Fingre, strækker
jer ud! og plukker bort det Graahaars Svamp,
der voxer vaad (ha blege Øines Vand!
gaa, stik dem ud! De ere Horngevexter . .)
og kjølig mig iveien, naar jeg syder
hen mod mit Leie. Fy, skal Hæslighed
sig stille mellem Høihed fræk og Skjønhed!
Hvad skal den Gamle mellem tyende Unge?
Er Hun din Datter? Ha, hun er dog vel
en Blomst, opvoxet i mit eget Land, hvor
jeg plukker bort hvad Rose bedst mig lyster,
om end den hænger fast paa Tornen, som
den klækked ud ved Hjælp af Himlen?
Ha, denne Himmel, under hvilken hun
sin Rødme aanded, sine Øine blaaned,
er denne ei mit Riges? mon ei min?
Gaa, du er ikke viis som du er gammel!
Nu, Bøddel, blodige Kongefinger, krum dig,
og grib den gamle Nakke bolende
med Struben Haan ud!
En Bøddel.
Ak, store Konge, Haanden skjælver; thi
det er min Fader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
