Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 251
Kongen.
Hvad? Du skjælver? vil ei?
Ha, Jeg har flere Bødler!
Bøddelen.
Vel — jeg maa,
Kongen.
Ret, vakkre Svend! Naar saadant Prøvestykke
er gjort, da veed jeg, du for mig gjør Alt.
Du skal ei stedse være Bøddelknegt;
men Bøddel-høvding.
Bøddelen.
Nu min Haand ei skjælver.
Kongen.
Saa Mennesker i Trældom øver man.
Bøddelen.
(lægger Haand paa Oldingen)
Kom nu min Far! Du ind i Livet fulgte
mig. Jeg vil følge dig til Gjengjeld ud.
Kongen.
Ah, endnu bedre! Bøddel med sin Tunge.
Oldingen Mser sig) (til Bødlen)
Slip mig, Elendige! Vee — Hvis du ryster
engang i Helved min Forbandelse
ned af dit Hoved, den i Vægt tidobblet
skal synke paa Tyrannens! Hører Mennesker,
I Tidens Jammersuk mod Evigheden!
I Helveds Offre før I end forbrød!
Jeg bad — o Alderdommens hvide Håar
er kulsort Haan af Djævle spyet ud
paa et uskyldigt Hoved, naar forgjeves
om Retfærd, ei om Naade, de maae trygle —
jeg for min eneste Datter bad blot (end
for ung for Manden, gammel dog og øvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
