Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.254
Adelsmænd.
Hvor viis er Kongen! Nyt han jo opfinder
af Fryd som Høihed. Vi maae ligne Kongen.
Tredie Adelsmand (knæiende)
Du Mægtigste! o værdiges at tåge
med huldrig Gunst til Smykke for dit Leie,
min yngste Datters Yndighed, der ligner
en Moseroseknop frempippende !
Se, sværmeriskt er hendes Øje, som
om stedse deri speiled sig en Natlampe.
En fjerde Adelsmand.
Stormægtigste, med huldrig Naade tag
en Søn jeg har, saa feed og rund som Druer!
Kongen.
I Narre, vide I da ei, at, om
end Elskov ikke, efter sin Natur,
lod Noget, skjøndt det Lækkreste, sig putte
i Munden; men vil vælge ene selv:
saa greb dog Kongen hvor han lysted? Vel,
hidfører Pigen da og Drengen; dog
til Øienslyst! Og kommer selv, I Fædre,
til Hoffet. Eders Huldsind vil jeg hædre.
Folk.
Vi give maae til Kongen vore Sønner
og vore Brude, Døttre, Mødre — ellers
vi døe jo selv. Men — leve, leve Kongen!
Og fremmed Mand og Qvinde ville vi
til Kongens og til vore egne Leier
(med Kongen have vi jo Lysten eens,
og ere pligtige at ligne ham)
voldtagne føre. Ah, de skulle smage
os lækkrest; ja som Vildt. O leve Kongen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
