Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 253
Væk, Hund! Ha gjør paa Kongens Liv du Anfald?
Ah, herligt Vintersyn om Somren! se
en Mand i Graad ! . . Ah, jeg har Phantasie ;
jeg synes smage disse Taarers Kulde.
Thi Mandens Skjælven, skjøndt han ei kan skjule
sin Ungdoms Rødme, synes ud dem ryste,
liig Nordenvinden midt om Somren Hagl.
Gaa! Du er ingen ægte Undersaat,
som under Kongen ei det bedste Sæde
Og det er paa din Huustroes Skjød. Gaa Bøddel,
og red ny Bryllupsseng ham op paa Steilen.
Den unge Mand (reiser sig)
Ak Chryse! Chryse! . . Geil Tyrannen blev,
da han min Huustroes blotte Bryst fik see,
som hun ved Døren sad og Die gav.
Ha, nu han river hende bort fra Barnet!
Og deres Fader døer — saa døe de maae,
af Sorg de Ældste og af Sult de Smaae.
Kongen.
Nei, Træl, af Sorg din Ældste skal ei døe.
Bring ham, du Slave! Gilder ham, I Bødler!
Han skal sin Moder vogte.
Den unge Mand.
Du lærte da af dine Sønner, at
en Søn sin Moder krænker?
Kongen.
Dine Smaae
ei skulle døe af Sult. Jeg vil dem fede.
Hidbringer mig hans Drenge flux. I Slaver!
Den Vellyst bliver mig for slåp med Mødre,
og Jomfruens jeg kjøber dyrt med Sved.
Bring Drengen hid! Han være mig som Qvinde!
(Den unge Mand gaaer med en Bøddel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
