Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 267
Nævn ikke Underværker; thi jeg fristes
(hvis ei min egen Hellighed da blegned,
og flux mit Liv for mine Brødres Haand
som en Forræders) at forraade
for begge Slægter vore skjulte Kunster,
som du til Israel vor forborgne Sandhed
forraadte: at kun Een — kun Een er Gud,
at Alle aande ligelangt fra ham;
at Alle have samme Pligter da;
dog, at ei han og Verden ere Eet
Se, derpaa hviler jo vort Herredømme;
thi kunne Tingene vi herske over,
og røre deres skjulte Kræfter, da
maa Folket troe, vi Gud beherske og
hans Kræfter røre, som vor Villie lyster.
Dog du gjenstoppede din Aabenmundethed,
ved Israel at lære, at den Ene
er ikkun Gud for Israel.
(Til Folket)
Israel — ha,
hvi vil du sidde som en Eremit
iblandt de dandsende Folk? see i din Armod
paa vore Fester, tør, naar du indbydes?
Du Israels Konge, skulle Præster skræmme
og ærgre dig, som Israels første Konge,
til Vanvid og ihjel? Se, vore Fyrster,
livsalige, ei tæmme deres Lyster!
se, Purpur skygger dem! paa Guld de hvile!
Du nøjes med en Sichems Palmeskygge?
I Israels Mænd, hvi nøie Eder med
een Gud, naar Hundred staae paa Eders Grændser ?
Er Baals Mænd ei stærke? Faldt I ei?
Ha, lytte eders Hjerter ei, naar rundt
omkring I høre vor Musik? Ak, sukker
da eders Stilhed ei? Vel, ei af Mænd
I ville føres did — se der jo venter
med aabne Arme Canaans søde Qvinder!
Ak, Israels Qvinder, spørger Eders Hjerter,
om Fløitens Klang til Ildens Bragen ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
