Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 293
Men, som I vise Tillid hertil, til
hans endeløse Magt, hans Gaves Værd,
ved det at agte fremfor Død og Smerte,
som I af de Henfarnes Viisdom og
Forældres lærtes op at kalde Helligst:
saa vil i sin Barmhjertighed han vise,
at Hjerte-Styrke og den Frommes Tillid
er ei, som Smerterne og Lastens Haan,
et Blændværk. ! (h . ter . Graaf(brister i Graad)
Ak, I Børn, jeg er en Qvinde. . !
Den første Søn
(Kongen rækker ham Flesk)
Hvad vil du. ?
Kongen.
Gjør (men tal ei!) som jeg byder!
Din Tunge er fordømt, som talte. Bøddel!
Hei, slid den ud! fdet skeer)le" uu> (detskeer)
Du vil ei. ? Ha, du kan ei!
Vel, bid! blot rør; og du skal leve.
(første Søn ryster med Hovedet)
. . Ha!
flaae af ham Hud og Håar, hug Arm og Been af,
og kast saa Kroppen endnu, mens han aander,
i glohed Kjedel!
(det skeer)
Moderen (til de øvrige Sønner)
Gid I ei havde Øren!
En Søn,
Ak, Moer, du troer, hans Syden og den Puttren
kan skræmme os?
Kongen.
Ah, lugte I jer Broer?
Mo’er, lugter du dit Kjød?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
