Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Digterverker.
Syvende Søn.
0 ti og dræb mig!
Kongen.
Vel stolte Knegt, du da forskyder Kongen
som Far?
Syvende Søn.
Min Far med Mattathias faldt
mod dig, mit Folkes Morder.
Kongen, (til Moderen)
Du Qvinde, trods dit Vanvid, viser dog
den Taare, som for hver af dine Sønner
fremlisted sig. .
Moderen.
0 det var Glædesgraad!
Kongen.
Snak! Vanvid! . . disse Taarer vidne dog,
at du, midt i dit Afsind, er bevidst dig
at være Moder. Se nu, denne Sidste
skal blive dig saa god som alle Syv,
hvis du ham overtaler. . Nu, bemøi dig!
Du vil dog frelse vel din Eneste?
Moderen.
(bøier sig over Drengen)
0 Benjamin! min Søn, min Søn! min Søn!
forbarm dig over mig, som bar dig i
mit Liv med Angst i sex og tredive Uger,
1 trende Aar dig died, og opfostred
ved Trælleqvinde-arbeid og med Smerte,
og dig oplærte alt til denne Alder!
0 se til Himlens Stjerner, Jordens Blomster!
Dem kaldte Gud som dig, mit Barn, af Intet.
Dog have de ei Sjel, som du, og derfor
de fik et Liv kun; du en Evighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
